Alt det der sker disse dage med Afghanistan, Kabul, det er jo overalt…. Jeg havde ikke lige læst min mand korrekt, hvilket jeg ellers troede. Han er i dag blevet hentet af politiet. De kom med udrykning. Min mand, børnenes far, er blevet indlagt på den lukkede… For at være ærlig; Jeg magter det snart ikke mere. Vi har børn. De to store var hjemme, da han “gik i krig” og var på vagt i haven…. Lige nu er det lidt svært at være mor der trøster og konen der ikke ved mere, end da de kørte afsted med min mand… børnenes far. Jeg ville høre nærmere. Så bare være mig, som er ved at brække mig over over det her. Hvad byder jeg mine børn? Mig selv?
.
Sådan skriver en af pigerne i netværket. En sej kvinde, som tager den daglige kamp, og ansvaret for de konsekvenser deltagelse i krig har haft for hendes mand. Situationen i Afghanistan har tricket i deres hjem. Hun elsker sin mand og sine børn. Kæmper for at bevare sin familie. Navigerer i en mental krigszone, som slår ud i en fysisk krigszone, i takt med at Talibans hærgen i Afghanistan. Kære politikere, læs historien grundigt en gang mere.